Bahnhof

Bahnhof

fredag, 01 april 2016 11:45

Socio-økonomiske faktorer

Sociale konsekvenser:

En narkoleptikers uddannelsesmæssige og sociale liv kan gå totalt i stykker - især før diagnosticering. Den ofte manglende koncentration samt søvnanfald kan i høj grad hæmme indlæringen. De mange nederlag, som kan være følgen, giver mange følelsen af et lille selvværd. Forældre, lærere, læger og ægtefæller er ofte forvirrede med hensyn til symptomernes årsag, og de fleste mennesker tilskriver ofte og ukorrekt søvnigheden som manglende motivation. Som ung kan trætheden og søvnanfaldene gøre, at man føler sig anderledes i samvær med andre. Det medfører så desværre tit at man trækker sig ud af den sociale gruppe og isolerer sig.

En del oplever problemer i parforholdet, f.eks. kan en ægtefælle opleve, at narkoleptikeren falder i søvn midt i en samtale eller i en intim situation, hvilket medfører, at ægtefællen føler sig afvist. På arbejdspladsen, især ved stillesiddende arbejde, kan mange narkoleptikere føle sig langsomme og utilstrækkelige. Katapleksi kan opleves som særdeles pinligt. Narkoleptikere lærer sig ofte i en vis udstrækning at kontrollere katapleksien ved at undertrykke deres følelser. Katapleksi kan på den måde virke overordentlig indskrænkende på en narkoleptikers følelsesliv.

Økonomi:

Narkolepsi rammer i forskellig grad, men mange narkoleptikere formår at leve et nogenlunde normalt liv med familie, fuldtidsjob og tilhørende indtægt.

Statistikkerne afslører:

Der indsamles løbende statistik over, hvordan det går narkoleptikere i livet - herunder indkomst, sygelighed og dødelighed. Dataindsamlingen er relativ ny, og der skal nok gå nogle flere år før man med sikkerhed kan aflæse tendenser. Statistikkerne viser dog til dato, desværre, at narkolepsi kan have stor indflydelse på en narkoleptikers livsindkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Nogle narkoleptikere, som har fået sygdommen tidligt i livet, kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, også selvom de har evnerne, hvilket har konsekvenser for deres indtjeningsmuligheder. Andre formår at gennemføre uddannelse på universitetsniveau og starter voksenlivet med et fint indtægtsgrundlag. Så, som udgangspunkt kan man ikke sige, hvordan det vil gå den enkelte - det afhænger nok både af, hvor hårdt man er ramt, men også af sociale betingelser og motivation.  Statistikkerne fortæller dog, at den samlede tilknytning til arbejdsmarkedet er dalende med alderen. Nogle må have nedsat arbejdstiden - evt. med fleksjob og andre mister med tiden helt arbejdsevnen og får førtidspension, hvilket jo får stor betydning for ens livsindkomst.

Faktorer med indflydelse på privatøkonomien:

  • Lavere indtjening eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet betyder mindre opsparing til alderspension.

  • Medicinudgifter: Har du styr på din medicinøkonomi

  • Forsikringer: Nogle kan have svært ved at tegne forsikringer og ofte vil der være forbehold eller en højere præmie for de udbudte produkter.

  • Som studerende er det for de fleste ikke muligt at have studie-/fritidsjob ved siden af studierne.

For de studerende er der dog hjælp at hente – i hvert fald på de videregående uddannelser, da det er muligt at søge handicaptillæg til sin S.U.

fredag, 01 april 2016 11:45

Praktiske udfordringer

Der er en række praktiske udfordringer ved at have en søvnlidelse. De er f.eks. at rejse med medicin, at få den nødvendige hjælp til at klare en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet.

fredag, 01 april 2016 11:44

Copingstrategier

Det er en udfordring at leve med en søvnlidelse. Du bliver hurtigt en ekspert i at indrette din hverdag, så den passer til dig. Nogle gange er det en udfordring fordi det skal passe sammen med et familieliv, skole og arbejde. Det er her copingstrategierne spiller ind, både for dig og for dem, der er rundt om dig.

Copingstrategier kan handle om mange ting bl.a.: at "spare" energi sammen ved at tage en lur, at ruske op i sig selv ved at rejse sig op og gå lidt rundt, at dyrke motion (som passer din hverdag, din krop og din sygdom) og at tænke over hvad du spiser og hvornår.

fredag, 01 april 2016 11:41

Diagnosticering

Diagnosticering

fredag, 01 april 2016 11:38

Skemaer

Skemaer

fredag, 01 april 2016 11:36

Eksterne artikler

Eksterne artikler

fredag, 01 april 2016 11:35

DNFs foldere

DNFs foldere

fredag, 01 april 2016 11:34

Diagnosticering

Diagnosticering

fredag, 01 april 2016 11:33

At leve med en søvnlidelse

At leve med en søvnlidelse

fredag, 01 april 2016 11:30

REM sleep disorder

REM-søvnen er den søvnfase, hvor de fleste af vores drømme ligger. Normalt er det kun øjnene der bevæger sig. REM står for rapid eye movement. Når man har REM sleep disorder (REM-søvn forstyrrelser), handler man på sine drømme. Drømmene er tit meget levende, og ofte ubehagelige. Hvis man f.eks. løber, råber eller slås i sin drøm, så gør man det også i virkeligheden. Under normale omstændigheder sørger nogle nervebaner for at kroppen lammet under søvn. Når man har REM sleep disorder bliver de nervebaner blokkeret, og man ender med at udføre sine drømme.

REM sleep disorder opstår ofte pludseligt og kan blive værre med tiden.

Informationerne i artiklen er fra Mayo Clinic.

Side 1 ud af 2

Nyheder

Gå til nyhedsarkiv

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på tlf.: 24 64 78 12