Narkolepsi – Indledning
Informationerne er hentet fra en artikel af Poul Jennum, overlæge og speciallæge i nervesygdomme og i klinisk neurofysiologi, klinisk forskningslektor, dr.med.
Narkolepsi – pludselige søvnanfald
Narkolepsi er en hjernesygdom, der viser sig ved uimodståelige søvnanfald, pludselige anfald af muskellammelser (katapleksi), drømmelignende fornemmelser i dagtimerne eller ved indsovning (hypnagoge hallucinationer) samt lammelser ved opvågning (søvnparalyse).
Hyppighed
Man mener, at ca. 2.500 -3.000 mennesker i Danmark lider af sygdommen. Heraf har kun en lille del fået stillet diagnosen.
Narkolepsi indtræffer oftest i børne-ungdomsårene, middeltidspunktet for start af sygdommen er 15 med et aldersspænd fra 2 – 35 år.
Symptomer på narkolepsi
Udtalt dagtræthed, søvnighed og søvnanfald (hypersomni) uimodståelig trang til at sove
Pludselige anfald af muskellammelse (kataplektiske anfald) ved latter, vrede, overraskelse
Øget drømmeaktivitet om dagen og om natten (hypnagoge hallucinationer) med ofte meget livagtige drømme
Muskellammelser ved indsovning og opvågning (søvnparalyse).
Andre gener kan være
Forstyrret nattesøvn og problemer med at sove igennem.
Humørændringer med tilbøjelighed til depression og irritabilitet.
Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Automatiske handlinger, dvs. udførelse af tilsyneladende meningsløse handlinger med delvis eller komplet hukommelsestab.
Nedsat seksuel lyst.
Søvnapnø.
Hvad kan man selv gøre
Hvis man har de klassiske symptomer, bør man søge læge. Herefter henvises til neurolog, der vil henvise til yderligere undersøgelser.
Undersøgelse og diagnose
Der findes ikke en simpel test, der kan stille diagnosen med sikkerhed. Diagnosen stilles på baggrund af:
Sygehistorien.
Polysomnografi (PSG), som er en undersøgelse af søvnmønsteret og udelukkelse af andre sygdomme.
Multipel Søvn Latens Test (MSLT), som er en undersøgelse af tilbøjelighed til søvn-anfald.
Væskeudtagning fra ryggen med bestemmelse af hypokretin.
Eventuel bestemmelse af leukocyt-antigen (HLA).
Udelukkelse af medicinsk eller psykiatrisk sygdom.
Årsag
Narkolepsi skyldes formentlig en kombination af flere forhold herunder arvelighed, miljømæssige forhold, immunologiske forhold og abnorm regulering af visse signalstoffer i hjernen.
Patienter med narkolepsi har oftest bestemte vævstyper (HLA-DR2).
90% af patienter med typisk narkolepsi med katapleksi danner for lidt af signalstoffet hypokretin fra hjerneregionen hypothalamus, som ligger dybt inde i hjernen. Man mener, at der sker en ødelæggelse af de nerveceller der danner hypokretin. Endnu ved man ikke hvorfor disse celler ødelægges, men en mulig mekanisme kan skyldes dannelse af antistoffer mod cellerne.
Forløb/ Behandling
Narkolepsi er en kronisk sygdom, med et vekslende forløb. Sygdommen har hos mange indflydelse på familieliv, uddannelse og erhverv. Narkolepsipatienter har normal levetid.
Mange patienter kan leve en normal tilværelse med uddannelse, erhverv og familieliv suppleret med medicinsk behandling.
Der er i dag flere lægemidler til behandling af narkolepsi (derfor henvises til behandlende neurolog)
