Børn og unge
Nedenstående tekst er fra DNF's folder, som er tænkt som en hjælp til familier, hvor børnene lider af narkolepsi. Hele folderen kan rekvireres hos Dansk Narkolepsiforening.
Erik
Hans præstationer i skolen kunne forandre sig fra dag til dag. Snart fik han gode karakterer, snart fik han dårlige.
Hans lærer bemærkede også, at Eriks opførsel i klassen ofte lod noget tilbage at ønske, uden at Erik kunne forklare hvorfor. Læreren orienterede forældrene, der også havde bemærket forandringerne. Erik var ofte slap og virkede forvirret. Fast besluttet på at komme tilbunds i sagen henvendte forældrene sig omsider til en neurolog.
Først i ottende klasse fik de at vide, hvad Erik led af: Narkolepsi! Skolen hjalp nu Erik, hvor den kunne, også ved optagelsesprøven til gymnasiet, hvor Erik går i dag.
Forældre
Forældrene kan se, at symptomerne fra skolen også er mærkbare i hjemmet, både på skoledage og i weekender. Tillige kan der forekomme urolig nattesøvn og mareridt.
Lærere
Ved usædvanlig søvnighed skal det tages i betragtning, at det kan være et lægeligt problem.
I et sådant tilfælde er det ikke nok kun at tænke på usunde søvn- og livsvaner, stress og konflikter eller alderstrin.
Skolen hjalp nu Erik, hvor den kunne, ogsa° ved optagelsespro/ven til gymnasiet, hvor Erik går i dag.
Sanne
Derfor var det ofte vanskeligt for hende at følge undervisningen opmærksomt.
Det forekom hende, at hun hyppigt slet ikke fik noget udbytte af timerne.
Sport var særlig vanskeligt for hende. Fordi hun mistede kontrollen over sine bevægelser, når hun skulle gribe en bold, løbe eller springe m.m.
Ingen vidste, at det var kataplektiske anfald, der typisk udløses ved anstrengelse eller emotionelle påvirkninger. Ikke at forveksle med epileptiske anfald.
Efter mange konsultationer hos forskellige læger fik Sanne som sekstenårig at vide, at hun led af narkolepsi. Hun var lettet! Det var altså ikke hendes skyld. Hun var ikke dum eller doven, men led af en fysisk, ikke synlig defekt.
Nu har Sanne en personlig vejleder i skolen, der kan støtte hende med praktiske råd. F.eks. må hun medtage en båndoptager, så hun kan genhøre undervisningen hjemme. Desuden ved hun, at hun ved klassearbejde og prøver får mere tid end de andre. Omsider har hun fået en oplevelse af, at hun kan følge med.
Forståelse
Samarbejde
Psykiske og Sociale problemmer
Dette gælder især så længe sygdommen ikke er diagnosticeret og behandlet.
En tidlig diagnose ledsaget af en omfattende information om lidelsen og dens følger bidrager til at begrænse og lindre problemerne.
Birger
Uddannelsesbekendtgørelser
Uddannelsesinstitutionen søger og forhandler på elevens vegne.
Undervisningsinstitutionen kan selv foranstalte indretning af hvilerum og udpegning af særlig
personlig rådgiver.
På universitet kan der træffes særlige aftaler i forbindelse med hjemmearbejde, eksaminer m.m.
