Medicinerklæring ("Pillepas")

Januar 2006
 

Vedrørende medicinerklæring om især centralstimulerende medikamenter

til brug for udenlandske myndigheder.
 
Når du skal rejse til udlandet, kan du ved ind- og udrejse blive afkrævet en forklaring af de udenlandske told- og/eller sundhedsmyndigheder om din specielle medicin. Sædvanligvis vil der dog ikke være problemer med medicin, der medbringes til eget brug. Der gælder lidt forskellige regler for rejse til Schengen-lande og andre udlande:
 

1. Rejse til Schengen-lande

 
(Tyskland, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, Danmark, Finland, Sverige samt ikke EU-landene Norge og Island.)

Hvis du rejser i Schengen-landene og medbringer medicin, der indeholder euforiserende stoffer, skal du have et ”pillepas”. Det kan fås på apoteket, som udfylder det for dig - og det er gratis. Det gælder for 30 dage. Husk at bestille det i god tid før din afrejse. Den blanket, apoteket bruger, kan du se her.
Man kan også gå ind på http://www.sundhed.dk/ under selvbetjening og igen under selvbetjening på apoteket, så er det meget nemt at bestille pillepas på dit apotek, hvis du skal ud og rejse
 

2. Rejse til lande uden for Schengen-lande

 
Her skal man henvende sig til ambassaden for det pågældende land, da der gælder forskellige regler i forskellige lande; men i de fleste tilfælde gælder følgende praksis:
  1. Få din egen læge til at udfylde den 3-sprogede attest ”To whom it may concern”.
  2. at sende den til Sundhedsstyrelsen, som legaliserer den. Det er gratis.
  3. at sende den til Udenrigsministeriet, som legaliserer den. Det koster 160 kr.
  4. send den til den/de pågældende ambassader, som stempler den. Det koster ca. 100 kr.
Dette er vigtigt, da der i visse lande i bl.a. Sydøstasien gælder særligt alvorlige regler, som kan medføre dødsstraf for besiddelse af narkotika.
 
Sundhedsstyrelsens adresse:
Islands Brygge 67
2300 København S.
Tlf.: 72 27 74 00
Åbningstid: 8.30-16.00, fredag dog 15.30
 
Udenrigsministeriets adresse:
 

Asiatisk Plads 2
1448 København K.
Tlf 33 92 33 92
Åbningstid for legaliseringer: 9.15-12.00 ved personlig henvendelse

 
 
Medicinerklæring ("Pillepas")
Til forsiden Tip en ven Oversigtskort Udskriv 
 
CMS