Indlæringsvanskeligheder ved narkolepsi
Litteraturreferat af Solveig Ervik: Kognitive vansker ved narkolepsi
Oversat til dansk af Ulla Bendesen og Vibeke Andersen
Neumann A., Bellebaum C and Daum I, 2006. Cognitive deficits in narkolepsy. E Sleep Research Society 15, 329-338.
Personer med narkolepsi kan have store vanskeligheder både i forhold til indlæring af ny viden og til hukommelse og ved udførelse af arbejdsopgaver. De er lige så intelligente som andre, men har alligevel store forståelsesproblemer. Hvad disse vanskeligheder egentlig består af, ved vi imidlertid for lidt om. Enkelte studier har konkluderet, at opmærksomheden er svækket på grund af søvnighed. Nogen peger på en reduceret hukommelse, mens andre beskriver udførelse af opgaver som det største problem.
For at få en mere indgående viden om, hvilke opfattelses- eller forståelses-vanskeligheder, der egentlig er ved narkolepsi, har ovennævnte forskere udført to kontrol studier. I den første ser de på opmærksomhedsfunktionen ved narkolepsi. I den anden fokuserer de på hukommelsen, samt på hvordan arbejdsopgaverne blev udført (executive functions):
Studie 1:
15 personer med narkolepsi og 15 kontrolpersoner, alle i 30-årsalderen (seks mænd og ni kvinder i hver gruppe) var med i den første undersøgelse. 11 af deltagerne med narkolepsi var under medicinsk behandling for søvnighed. Det blev besluttet, at deltagerne skulle bruge den medicin, de plejede at bruge til daglig, og som gav dem den bedst mulige funktion. Deltagerne adskilte sig derfor ikke betydeligt fra hinanden med hensyn til søvnighed, målt ved hjælp af spørgeskemaet Standford Søvnigheds Skala.
Ulige fordeling af opmærksomheden blev målt ved hjælp af test af opmærksomheds spændvidde, reaktionstid, selektiv opmærksomhed, delt opmærksomhed, arbejdshukommelse og fokusering. Resultaterne viste få, men tydelige forskelle mellem grupperne. Kun på et område skilte personerne med narkolepsi sig ud: De brugte længere tid. Ikke mindst brugte personer med narkolepsi, sammenlignet med kontrol gruppen, både betydelig længere tid og viste dårligere arbejdsprocesser, når opgaverne blev lange og mere indviklede.
Studie 2:
I den næste studie deltog 21 personer med narkolepsi og 21 i en kontrolgruppe (4 mænd og 17 kvinder i hver gruppe), også disse var i 30-årsalderen. Deltagelseskriterierne var de samme som ved første studie, og der var ingen betydelig forskel mellem deltagerne, når det gjaldt søvnighed.
Sproglige og visuelle hukommelses-funktioner, samt arbejdsprocessor (executive functions) blev målt ved brug af ens tests. Resultaterne viste, at personerne med narkolepsi havde en noget svagere sproglig hukommelse end kontrolgruppen. Den mest slående forskel var imidlertid, at de var gennemgående langt svagere ved gennemførelsen af arbejdsopgaverne.
Som en hovedkonklusion viser studierne, at personer med narkolepsi har store problemer med enkelte forståelses funktioner, selv om de er i god medicinsk behandling. Problemerne bliver særlig tydelige, når meget sproglig information skal huskes samtidig, når de præsenterede opgaver er sammensatte og komplekse, og når de angivne arbejdsopgaver bliver krævende og skal gøres hurtigt og effektivt. Det er ikke selve opmærksomhedsfunktionerne, som er svækket, men det at udføre nye, sammensatte og krævende opgaver (executive fukctions), som viser sig som særlig vanskelige for personer med narkolepsi.
Vi ved ikke nøjagtigt, hvad disse forståelses vanskeligheder skyldes, men det er naturligt at knytte dem til hovedsymptomerne på narkolepsi: En uklar grænse mellem søvn og vågenhed med stadige forandringer af vågenhedsniveau hos personer med narkolepsi vil kunne gøre det vanskeligt at gennemføre indviklede arbejdsprocesser. Ved afgrænsede og kendte aktiviteter vil mange have lært sig selv at mestre disse ved at tage hensyn til eget vågenhedsniveau. De kompenserer ved at tage de nødvendige pauser, sove lidt, skifte arbejdsstilling osv. Ved opgaver som kræver et jævnt højt vågenhedsniveau over lang tid, vil få klare at kompensere på samme måde. De vil lave mange fejl, bruge lang tid eller give op.
Personer med narkolepsi har generelt brug for at være i god medicinsk behandling for at kunne fungere bedst muligt i hverdagen. Ved optimal medicinsk behandling vil de fleste kunne klare sig ganske godt i dagligdagen og gennemføre almindelige og kendte aktiviteter. Men det betyder ikke, at alle vanskeligheder hermed er væk. Ved nye og komplicerede arbejdsprocesser vil mange alligevel få problemer. Nogen fravælger situationer, hvor denne type krav stilles, andre er så heldige at have en medarbejder, der hjælper med at komme videre i forskellige processer. Under alle omstændigheder er det vigtigt at understrege, at disse forståelses problemer, som nok alle med narkolepsi erfarer i større eller mindre omfang, ikke skyldes evnen til opmærksomhed eller forståelse, men er direkte knyttet til et ustabilt vågenhedsniveau ved narkolepsi.
